Migræne

Voldsom hovedpine  i over 14 år forsvandt på to behandlinger..

Klienten fortæller, at han har haft stærk hovedpine siden han var ca.  6 år. Han har været til alverdens undersøgelser, man fandt aldrig ud af hvad han fejlede, eller hvordan hovedpinen kunne afhjælpes, udover at han måtte spise piller, når det blev for meget.

Klienten får i alt 2 behandlinger.

Ved første behandling kan klienten konstatere at ubehaget flytter sig. Ved anden behandling siger klienten, at han var lidt skuffet over, at behandlingen ikke havde gjort hovedpine mindre. I de to uger siden sidste behandling, havde hovedpinen været lige så kraftig og ofte, som inden første behandling.

I anden behandling konstaterer jeg at klienten får den kraftige hovedpine, når han skal præstere og er nervøs. F. eks. ved eksamener og når der forventes mere end normalt, men den kan også komme helt uden grund.

Klienten fortalte hele sin historie igen, hvordan hovedpinen begyndte og at han blev kraftig overvægtig. Det er han dog ikke mere. Han fortalte om alle de undersøgelser han havde være til, uden at der kom nogen klarhed over, hvorfor hovedpinen var opstået. Han fik den besked, at han måtte lære at leve med den.

Nu bad jeg klienten om, at forstille sig, at han gik væk fra hovedpinen, som på dette tidspunkt viste sig som en grøn plet. Først beder jeg ham om at gå 10 cm væk, så 30 cm og 50 cm, det gør han. Han siger, at han ikke kan gå, men glider væk. Afstanden øges alt imens jeg banker på smertepunktet. Klienten når ud på en afstand af 10 m. Nu siger han, at den grønne plet er væk. Jeg beder ham om at bevæge sig 50 m væk. Det kan han ikke, siger han. Han kan ikke overskue det. Jeg sige nu til ham, at han ikke kan går væk fra noget, som ikke er der mere. Derfor kan han ikke overskue det

Klienten fortæller nu hvordan han følte, at ubehaget langsomt gled ned og ud af ham, samtidig med, at jeg bad ham fjerne sig fra den. SUD var nu på 0 og klienten var rolig fredfyldt og let. 2. behandling tog ca. 35 minutter.

Klienten har ikke haft denne voldsomme hovedpine siden behandlingen. Årsagen til klientens hovedpine var altså et traume han fik som 6 årig da han skulle til at præstere..