Fobier og angst – når frygten begrænser din hverdag
Fobier kan komme til udtryk på mange forskellige måder. For nogle handler det om en bestemt genstand eller et dyr, mens andre oplever angst i bestemte situationer, for eksempel når de skal flyve, køre over en bro, tage en elevator eller tale foran andre mennesker.
Selvom man måske godt ved, at ens frygt ikke nødvendigvis står mål med den konkrete situation, kan kroppen alligevel reagere med stærkt ubehag, angst eller panik. Derfor kan en fobi også få betydning for de valg, man træffer i hverdagen.
Nogle begynder at undgå bestemte steder, situationer eller aktiviteter. Andre bruger meget energi på at planlægge, hvordan de kan undgå det, de er bange for. På den måde kan en fobi komme til at fylde langt mere, end man egentlig ønsker.
Hvilke fobier kan man have?
Der findes mange forskellige former for fobier og angst. Nogle er meget almindelige, mens andre er mere specifikke. Her er nogle af de former for frygt, jeg arbejder med:
Frygt for dyr og insekter
Slangefobi kan give en kraftig reaktion, når man ser en slange eller blot forestiller sig, at der kan være en i nærheden.
Edderkoppefobi og insektfobi kan gøre det svært at være steder, hvor man risikerer at møde edderkopper, biller eller andre insekter. For nogle kan selv et billede eller tanken om et insekt fremkalde ubehag.
Angst for bier kan betyde, at man bliver meget opmærksom på summende insekter og måske helt undgår bestemte steder i sommermånederne.
Frygt for hunde eller katte kan gøre almindelige situationer vanskelige. Det kan eksempelvis være ubehageligt at besøge andre mennesker, hvis de har hund eller kat, eller at møde et dyr på gaden.
Frygt for bestemte steder og situationer
Klaustrofobi eller angst for lukkede og trange rum, kan blandt andet gøre elevatorer, små rum eller andre steder med begrænset plads vanskelige at være i.
Angst for elevatorer kan føre til, at man vælger trapperne, selv når man skal mange etager op. For nogle kan selve tanken om at være lukket inde i en elevator udløse stærkt ubehag.
Højdeskræk kan gøre det vanskeligt at opholde sig på høje steder, gå på bestemte broer eller være tæt på kanten af en bygning eller et udsigtspunkt.
Angst for broer kan være så kraftig, at man undgår bestemte ruter eller bruger meget længere tid på transport for at slippe for at køre over en bro.
Angst for hastigheder kan blandt andet vise sig ved ubehag ved at køre på motorvej, sidde i et hurtigt tog eller befinde sig i andre situationer, hvor hastigheden opleves som voldsom.
Flyskræk, vandskræk og angst for transport
Flyskræk kan gøre det svært eller umuligt at tage på ferie eller besøge familie og venner langt væk. For nogle begynder angsten allerede flere dage eller uger før en flyrejse.
Angst for at sejle kan gøre færgeture, sejlture eller andre situationer på vandet vanskelige. Tankerne kan kredse om eksempelvis at være langt fra land eller om, hvad der kan ske, hvis noget går galt.
Vandskræk kan komme til udtryk som ubehag ved at være i eller tæt på vand. Det kan være swimmingpoolen, havet, søer eller andre former for vand.
Angst for at køre bil kan handle om selve det at sidde bag rattet, men kan også være knyttet til bestemte veje, motorveje, broer, hastigheder eller frygten for at miste kontrollen.
Angst i forbindelse med mennesker og præstationer
Frygt for at tale i forsamlinger kan gøre det meget ubehageligt at skulle sige noget foran andre mennesker. Det kan være på et møde, til en fest, i undervisningen eller ved en anden form for forsamling.
Angst for at tale i telefon kan gøre selv en almindelig telefonsamtale til noget, man helst vil undgå. Nogle bliver nervøse allerede, når telefonen ringer, mens andre har svært ved selv at ringe op.
Angst for eksamen kan give stærkt ubehag før og under en eksamen eller anden situation, hvor man skal præstere og bliver vurderet.
Angst for at mislykkes kan påvirke både arbejdsliv, uddannelse og privatliv. Frygten for ikke at være god nok eller for at lave fejl kan få nogle til helt at undgå situationer, hvor de risikerer at fejle.
Frygt for behandlinger og nåle m.m.
Tandlægeskræk er en meget udbredt form for angst. For nogle er det selve tandlægebesøget, der skaber ubehag, mens andre især reagerer på bedøvelse, lyde, smerte eller tidligere dårlige oplevelser.
Angst for nåle kan gøre vaccinationer, blodprøver, behandlinger eller andre situationer med nåle meget vanskelige.
Angst for sygdom
Angst for at blive syg kan fylde meget i hverdagen. Man kan blive meget opmærksom på kroppens signaler og bekymre sig om, hvorvidt forskellige symptomer er tegn på sygdom.
Angst for at være alene kan gøre det vanskeligt at være hjemme alene, gå ud alene eller være steder, hvor man ikke føler, at der er andre mennesker i nærheden.
Angst for computere og teknologi
Angst for computere kan gøre det svært at bruge computer, digitale systemer eller anden teknologi. Det kan eksempelvis være frygten for at gøre noget forkert, ødelægge noget eller ikke kunne finde ud af teknologien.
I en hverdag, hvor stadig mere kommunikation, arbejde og kontakt med det offentlige foregår digitalt, kan denne form for angst derfor blive en praktisk begrænsning.
En fobi behøver ikke bestemme over dit liv
Det fælles for mange fobier er, at de kan få mennesker til at ændre deres adfærd for at undgå det, de frygter.
Man siger måske nej til en flyrejse. Man tager trapperne i stedet for elevatoren. Man undgår en bestemt vej på grund af en bro. Man lader være med at gå til tandlægen. Eller man siger nej til en situation, hvor man skal tale foran andre.
På den måde kan en fobi langsomt komme til at fylde mere og mere.
Men det er ikke nødvendigvis selve situationen, der er problemet. Det kan i høj grad være den angstreaktion, som kroppen og hjernen forbinder med situationen.
Hvad kan man gøre ved en fobi?
En fobi kan opleves meget forskelligt fra person til person. Derfor er det også vigtigt at se på det enkelte menneske og på den oplevelse, der ligger bag angsten.
Jeg arbejder med at hjælpe mennesker med fobier, angst og ubehag, så de kan få en større frihed i deres hverdag.
Det handler ikke om bare at få at vide, at man skal tage sig sammen. Når man har en stærk angstreaktion, hjælper det sjældent at høre, at man “godt ved, der ikke er noget at være bange for”. Kroppen kan reagere, selvom den logiske del af hjernen godt ved, at situationen burde være ufarlig.
Hvis du oplever, at en fobi eller angst begrænser dig, behøver du derfor ikke bare acceptere, at sådan skal dit liv være.
Måske er der situationer, du i dag undgår, som du egentlig gerne ville kunne være i uden den samme frygt.
Det er muligt at arbejde med den reaktion, der opstår, når du møder det, du er bange for.