En mor kontakter mig, hun er bekymret for sin søn, han er meget genert og har angst.
Lad os kalde ham Hans.
Han sidder på sit værelse og spiller PC og går tur med sin hund. Han foretager han sig ikke noget socialt. Hendes genbo har fortalt, at TankeFeltTerapi har hjulpet hendes søn. Derfor kontakter Hans mor mig, for at høre, om jeg mener, jeg kan hjælpe hendes søn. Det mener jeg bestemt jeg kan, da jeg har hjulpet flere der led af Angst.
Det skal siges, at Hans er en voksen ung mand over 20 år. Han er ikke kommet i gang med sin uddannelse, fordi han har angst og derfor ikke tør møde op på skolen, hvor han skal have sin grunduddannelse.
Vi aftaler en tid, hvor hun og sønnen kommer.
Hans er meget genert, fortæller at han blev drillet, da han gik i skolen og ikke har haft ret mange venner, føler sig faktisk lidt alene. Vi taler om hans udfordringer, inden jeg starter selve behandlingen. Hans ubehag er på 4, på det tidspunkt.
Efter godt en halv times behandling, hvor ham er langt inde i sit traume. Faktisk så godt, at han føler, at han skal besvime. Jeg stopper behandlingen. Det blev slut på første behandling, han kunne ikke mere. Det sker, at klienten ikke kan klare en hel times behandling, det bliver simpelthen for meget. Det er meget hårdt arbejde af slippe sin angst. Hårdt arbejde!
At være genert og angst, kan forandres til mod.
Hans ankommer alene til sin anden behandling. Det er hans mors idé, at han selv skal gå ind til mig. Det går rigtig fint, det er en del af hans træning.
Hans havde haft en hjemmeopgave, imellem de to sessioner, som bestod i at, gå ind i en forretning og købe noget. Hans store udfordring/angst var at tage kontakt til andre. Det havde han gjort, det var rigtig godt.
Han var ikke længere rædselsslagen over at gøre det, men heller ikke helt fortrolig med det. Det er hans træning, at gøre det flere gange. Når han er helt tryg ved det, så er hans angst for den handling væk!
Vi starter anden behandling, hvor jeg vil finde ud af om han i virkeligheden er så genert, at det har været grunden til, at han har udviklet angst.
Da jeg spørger ham, om hans generthed har forhindret ham i at gøre ting tidligere i livet. Fortæller han om nogle episoder, hvor han har været meget genert. Episoder fra sin barndom og teenageralderen, her får han tårer i øjnene og er rigtig ked af det. Bliver varm og har det rigtig ubehageligt. Ubehaget flytter sig rundt i hans krop, som det gør, når behandlingen får klienten til at slippe.
Behandlingen går godt, han kører lidt op og ned af skalaen fra 0-10 og er faktisk på 6-8 da anden session er slut.
Hans har det godt, og er faktisk meget rolig, vi aftaler en ny tid 14 dage senere. Jeg begynder at kunne se på ham, at han er mere afslappet, end da han kom.
Hans har under begge behandlinger haft lidt svært ved at placere sig selv på skalaen fra 0 – 10, men det betyder kun at behandlingen virker, når man kører op og ned af den.
Tredje session bliver aflyst.
En uges tid før 3. session skriver Hans mor en mail til mig, at de gerne vil aflyse den behandling vi har aftalt, fordi det går så godt. Hans mener ikke der er brug for flere sessioner.
Hans mor fortæller, at Hans har været med sin nabo til arrangement med minigolf, med fælles spisning sammen med 20 personer, han ikke kendte. Han går selv i byen og handler nu. Når han går tur med sin hund, taler han med andre hundeejere han møder, det har han aldrig gjort før. Hans er blevet et helt anden og friere dreng.
Hans mor er meget taknemmelig fordi, jeg har hjulpet hendes søn.
Efterskrift
Hans som jeg behandlede for Angst, eller var det dårligt/lavt selværd og generthed, har stoppet sin behandling efter kun to behandlinger.
Det er meget almindeligt, at klienter stopper deres behandlinger, når de får det meget bedre og kan gøre ting, som de ikke har kunnet gøre i lang tid. Nogle gange i flere år.
Den sidste gang han var hos mig, talte vi meget om hans generthed, og tappede på det, så han fik tårer i øjenene og blev ked af det, han kom virkelig dybt.
Vi talte også om at komme ud af sin komfortzone. Det var det der kunne få ham videre. Hver gang han gjorde en lille ting, som han ikke var helt tryg ved.
Jeg lærte ham en vejrtrækning som han kunne bruge, når han skulle slippe, eller blev rigtig nervøs / angst. Det gik rigtig fint. Som behandler er jeg lidt skuffet over, at jeg ligesom ikke fik gjort det færdigt.
Jeg oplevede ikke at se lyset blive tændt i hans øjne. Som sker, når mennesker der har været plaget af angst, bliver fri af den.
Jeg kan kun håbe på at Hans vender tilbage og få de sidste en eller to behandlinger, så han kan starte på sin uddannelse og gå på skole uden frygt for at møde de andre elever.
Måske ser jeg Hans aldrig mere. Måske var de to sessioner nok til, at han kom i gang med at bearbejde sin generthed og angst!
Få mit nyhedsbrev direkte i din mailbox